I årene op til at Skat udbetalte milliarder i refusion af udbytteskat, blev det internt drøftet, hvordan problemerne kunne løses. Her blev flere forslag afvist, fordi man hæftede sit håb til et projekt i OECD, der hed Trace.
Projektet fik dog lov til at løbe ud i sandet, uden at der umiddelbart blev taget andre skridt for at løse problemerne. Det stod klart, da kommissionen om Skat tirsdag genoptog sine afhøringer.
It-konsulent Tom Stevns var med til at teste Trace-projektet. Han fortæller, at han afsluttede sit arbejde, men at ledelsen i Skat droppede projektet, omkring det tidspunkt han var færdig med sit arbejde.
Årsagen var, at de amerikanske myndigheder ville noget andet.
– Alle vendte om på en femøre og gik den anden vej. Så Trace-protokollen som sådan er vel aldrig blevet benyttet, sagde han.
– Jeg tror ikke, at Trace-protokollen har været i brug aktivt på noget tidspunkt. Trace-protokollen står fra 2013 faktisk til rådighed for OECD-landene.
Trace-projektet skulle overflødiggøre en stor del af de refusionsansøgninger, som Skat ikke kontrollerede.
Inden da havde der i Skat været interne kampe om, hvordan man bedste lukkede hullerne i håndteringen af udbytteskat.
Her var andre løsningsforslag blevet nævnt, men de blev afvist, fordi man havde større tiltro til Trace-projektet.
Blandt andet ønskede det kontor, der sad med behandlingen af refusionerne, en udvidelse af en ordning, der hed VP-ordningen. Men Skatteministeriet afviste i november 2011 forslaget.
– Vi mener ikke, at det på nuværende tidspunkt kan svare sig at udvide VP-ordningen, idet der p.t. arbejdes intensivt på en løsning i OECD vedrørende Trace, skrev ministeriet i en mail til kontoret.
Kommissionens udspørger, Jens Lund Mosbek, ledte tirsdag forgæves efter svar på, hvad der blev gjort, da det stod klart, at Trace-projektet ikke blev til noget.
I dag jagter Skattestyrelsen 12,7 milliarder kroner, som er udbetalt som refusion af udbytteskat. Advokatregningerne for at få pengene hjem anslås at ende på over to milliarder kroner.
/ritzau/
