Hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, vil det blive nødvendigt at genindføre fuld kontrol ved grænsen mellem EU-landet Irland og det britiske Nordirland.
Det forventer den britiske regering ifølge fortrolige brexitdokumenter, som er lækket til avisen The Sunday Times.
En anden konsekvens vil være mangel på fødevarer, medicin og brændstof i Storbritannien i flere måneder efter en udtrædelse uden en aftale.
Premierminister Boris Johnson har siden sin udnævnelse i juli flere gange slået fast, at Storbritannien forlader EU den 31. oktober, uanset om der er indgået en aftale eller ej med de øvrige EU-lande.
/ritzau/Reuters











