Lufthavn i Hongkong genåbner med forbud mod nye demonstrationer

    Lufthavnen i Hongkong er natten til onsdag dansk tid genåbnet, efter at demonstrationer for anden dag i træk lukkede ned for driften.

    Det oplyser lufthavnsmyndighederne i Hongkong ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Lufthavnen oplyser desuden, at der er indført et midlertidigt forbud, som skal forhindre folk i “lovstridigt og med overlæg at forstyrre” lufthavnstrafikken igen.

    – Folk forbydes også at deltage i enhver demonstration, protest eller anden offentlige begivenhed i lufthavnen i områder, som ikke er udpeget af lufthavnsmyndighederne, lyder det.

    /ritzau/