BLÅ BOG: Forsvarskrumtappen Mathias “Zanka” Jørgensen

    Bliv klogere på fodboldspilleren Mathias “Zanka” Jørgensen, der efter to sæsoner i engelske Huddersfield skifter til den tyrkiske storklub Fenerbahce.

    * Navn: Mathias Jørgensen.

    * Kaldenavn: “Zanka”.

    * Født: 23. april 1990 (29 år).

    * Position: Central forsvarsspiller.

    * Klub: Fenerbahce.

    * Tidligere klubber: FC København, PSV Eindhoven og Huddersfield.

    * Landskampe/mål: 23/2.

    * Klubkampe/mål for Huddersfield: 65/3.

    * Klubkampe/mål for FCK: 275/18.

    * Titler: Fem danske mesterskaber, fem danske pokaltitler og en hollandsk Super Cup-titel.

    Øvrigt:

    * Blev kåret til årets talent i 2008.

    * Fik debut for FCK i en alder af 17 år mod FC Fredericia i pokalturneringen.

    * Han scorede efter et minut Danmarks eneste mål i ottendedelsfinalen mod Kroatien ved VM i Rusland i 2018. Danmark tabte senere på straffespark efter den forlængede spilletid.

    * Fik kaldenavnet “Zanka” af den nuværende tekniske direktør i FCK, Johan Lange, efter den amerikanske film Cool Runnings.

    Kilder: DBU’s landsholdsdatabase, Transfermarkt og fck.dk.

    /ritzau/