Politi og beredskab undersøger mulig eksplosion på Nørrebro

    Politi og beredskab undersøger en mulig eksplosion ved en lokalpolitistation på Nørrebro i København.

    Det meddeler Brian Eriksson, vagthavende ved Hovedstadens Beredskab klokken 03.40 natten til lørdag.

    – Vi har modtaget en anmeldelse om et højlydt brag fra området omkring Hermodsgade 3, og vi er på stedet, fortæller han.

    Han siger endvidere, at der er meldinger om, at facaden på bygningen skulle være beskadiget.

    Det har ikke været muligt at få kommentarer fra Københavns Politi, og beredskabet har ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt.

    /ritzau/