To alvorligt kvæstet da bil kørte ind i et træ

    To personer er alvorligt kvæstet i en trafikulykke i Haderslev. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

    – Vi har et alvorlig færdselsuheld i krydset Fjelstrupvej – Aastrup Allé i Haderslev. En bil er kørt ind i et træ, her er to alvorligt tilskadekomne, skriver politiet.

    Politiet arbejder i øjeblikket på stedet og opfordrer i den forbindelse personer til at holde afstand til ulykkesstedet.

    /ritzau/