Bagmandspolitiet har torsdag sigtet Danske Bank for vildledning af kunderne i forbindelse med investeringsprodukter, der går under navnet Flexinvest Fri.
I slutningen af juni annoncerede Finanstilsynet, at der var gang i en undersøgelse. I august førte den undersøgelse til, at tilsynet politianmeldte banken og gav seks påbud.
Banken har tidligere i en længere periode taget for høje gebyrer fra kunder, som dermed ville få et forventet negativt afkast.
Det fik konsekvenser for blandt andre Jesper Nielsen, som var ansvarlig for Danske Banks aktiviteter i Danmark på tidspunktet for gebyrstigningerne, og som siden blev fyret.
En aktindsigt, som Ritzau Finans har fået fra Finanstilsynet, viser flere detaljer om sagens forløb.
Her er nogle af højdepunkterne i sagen:
* I juni 2016 kan Danske Bank se frem til, at EU’s nye provisionsregler – MiFID 2 – vil træde i kraft et år senere. Reglerne forhindrer blandt andet dobbeltgebyrer, og banken beslutter at forsøge at finde tabte indtægter et andet sted. Det kan kun ske ved at hæve gebyrerne.
* 13. januar 2017 holder banken et ekstraordinært møde. Her fremgår det af en præsentation, at omkring 34.000 kunder på daværende tidspunkt havde et forventet negativt afkast set over en periode på fem år.
Det fremgik også, at den foreslåede gebyrstigning ville forværre det problem til at omfatte omkring 65.000 kunder.
* 26. januar 2017 skrev en unavngiven person i en mail til nogle af mødedeltagerne, at de planlagte gebyrstigninger skulle gennemføres, så bankens indtjening ikke blev negativt påvirket.
Det betød altså, at omkring 65.000 Flexinvest Fri-kunder ville have et forventet negativt afkast.
* 20. marts 2017 blev kunderne orienteret om gebyrændringerne i et brev. Kunderne fik at vide, at de årlige omkostninger ville stige eller falde, men ikke hvor meget. Det skulle de selv beregne på en hjemmeside. Det var der under en procent af kunderne, der gjorde.
* 1. juli 2017 trådte MiFID 2 i kraft og medførte generelle prisstigninger for kunderne og dermed et endnu lavere forventet nettoafkast.
* 8. oktober 2018 stopper Danske Bank salg og distribution af fem Flexinvest Fri-strategier med forventet negativt afkast.
* 18. oktober 2018 orienterer Danske Bank Finanstilsynet om, at den er blevet opmærksom på sagen.
* 24. oktober 2018 viser et internt notat, at Danske Bank vil sænke gebyrerne, så alle kunder vil opnå et forventet positivt afkast.
* 19. november 2018 godkendte banken en reduktion af gebyrerne.
* 19. januar 2019 bliver kunderne orienteret om gebyrnedsættelsen. De blev ikke orienteret om baggrunden for nedsættelsen.
* 24. juni 2019 fortæller Danske Bank selv i en pressemeddelelse, at banken havde konstateret, at kunder, der havde investeret i Flexinvest Fri i en bestemt periode, havde betalt et for højt aftalegebyr.
Ifølge banken berører sagen omkring 87.000 kunder i Danmark, og Danske Bank vil godtgøre kunderne ved at udbetale en kompensation, der i alt ventes at udgøre omkring 400 millioner kroner. .
* 15. juli 2019: Danske Bank oplyser til Finanstilsynet, at ingen af Flexinvest Fri-gebyrerne længere vurderes at betyde et forventet negativt afkast for kunderne.
* 30. august: Finanstilsynet politianmelder Danske Bank og giver banken seks påbud.
* 14. november: Danske Bank oplyser, at Bagmandspolitiet har sigtet banken.
Kilde: Finanstilsynet og Ritzau Finans.
/ritzau/
