To tjekker, som har været savnet ved Trollveggen – et af Norges mest berømte fjelde – er efter alt at dømme faldet og styrtet i døden, oplyser det lokale politi.
Der er lokaliseret to livløse personer ved foden af den bratte fjeldvæg, der ligger ikke langt fra byen Åndalsnes.
– Politiet foretager en ny vurdering sammen med Romsdals alpine redningsgruppe, om det er muligt at få dem ud tirsdag, heddet fra politiet hen under aften mandag.
De to tjekkiske bjergbestigere blev spottet livløse ved 16-tiden ved Trollveggen, efter at der tidligere mandag var blev igangsat en eftersøgning af dem.
Trollveggen rejser sig lodret 1100 meter, og det gør det til en af Europas højeste af slagsen. Det er livsfarligt for ukyndige at nærme sig.
/ritzau/NTB











