Olesen gik helt ned på sidstedagen i Memphis

    Med en firedobbelt bogey i baggen slutter den danske golfspiller Thorbjørn Olesen som nummer 27 i WGC Invitational i Memphis.

    Den 29-årige dansker lå godt til som nummer syv inden sidste runde i golfturneringen, men her gik det helt galt.

    Med tre bogeys inden for de første syv huller og en firedobbelt bogey på 12. hul endte Olesen runden i fem slag over par og ender samlet i tre slag under par.

    Lucas Bjerregaard fik en smule oprejsning med en runde i et slag under par, men endte samlet på en delt 51.-plads i tre over par.

    Verdensetteren Brooks Koepka vandt turneringen i 16 slag under par.

    /ritzau/