Et stærkt stigende antal unge tager et eller flere gymnasiale fag efter studentereksamen.
I 2009 var 7373 kursister på et såkaldt gsk, gymnasialt suppleringskursus. I 2014 var tallet mere end fordoblet til 15.817. Det skriver Politiken.
Det er en “påfaldende” stor stigning, mener direktør i tænketanken DEA, Stina Vrang Elias. Som andre eksperter vurderer hun, at en væsentlig del af stigningen kan tilskrives, at de unge spekulerer i karakterer.
De vælger “lette” fag i gymnasiet, så de kan få et højt gennemsnit. Dermed udskyder de også de svære fag til gsk-forløb, der ligger efter, huen er givet, og det samlede gennemsnit er gjort op.
– Jeg tolker tallene derhen, at der er en trafik, hvor man udskyder de fag, man har sværest ved, og så tager man supplering bagefter, hvor de ikke tæller med i gennemsnittet. Og det er jo rationelt, siger Stina Vrang Elias.
Ved de seneste års studieoptag er adgangskvotienten steget for en række videregående uddannelser. Nogle kræver et gennemsnit på over 12. Og snittet fra studentereksamen kan ikke ændres.
Formand for Danske Gymnasieelever Veronika Schultz genkender billedet af karakterstrategien.
– Jeg hører tit om folk, som vælger de fag, de brænder for og har fået gode karakterer i, og så hæver de dem til A-niveau, fordi det tæller mere på eksamensbeviset, siger Veronika Schultz til Politiken.
Ifølge DEA’s tal er udgiften til gsk-kursernes drift fra 2009 til 2014 steget fra 105 til 261 millioner kroner.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) varsler i en skriftlig kommentar til Politiken, at hun har kig på den øgede brug af gsk-kurserne og de øgede udgifter.
– Det er dyrt, og det er spild af tid. At reducere behovet for supplering og modvirke karakterspekulation er noget, vi vil se på, når vi udformer vores udspil til en reform af de gymnasiale uddannelser.
– Også antallet af studieretninger og faglige krav vil indgå, så vi gør flere i stand til at læse videre uden at skulle supplere, skriver ministeren til Politiken.
/ritzau/
