211 tilbageholdes i Moskva under oppositionsprotest

    Lørdag eftermiddag har russisk politi tilbageholdt flere end 200 mennesker i forbindelse med en demonstration, der er arrangeret af oppositionen.

    Det skriver flere nyhedsbureauer som AFP og Reuters, der citerer overvågningsgruppen OVD-Info.

    211 demonstranter blev arresteret, da de samledes på gaden i Moskva og krævede frie og retfærdige lokalvalg.

    Det var ifølge AFP ventet, at tusindvis af borgere ville deltage i protesten lørdag eftermiddag, efter at myndighederne har nægtet kandidater fra oppositionen at stille op til bystyret i Moskva.

    /ritzau/