Thibaut Pinot er færdig i årets Tour de France.
Den franske cykelrytter, der inden dagens etape lå samlet nummer fem i klassementet, måtte fredag udgå af 19. etape på grund af en skade i det ene lår, der forhindrede ham i at træde ordentligt i pedalerne.
Grædende satte han sig ind i FDJ-holdets bil, da der manglede omkring 90 kilometer af bjergetapen.
Pinot lå ellers blot 1 minut og 50 sekunder efter Julian Alaphilippe i den gule førertrøje inden fredagens etape og havde blot 15 sekunder op til podiet.
/ritzau/











