Tog holdt stille på Sjælland efter personpåkørsel

    I knap to timer torsdag aften var togpassagerer, der skulle fra Ringsted til Roskilde henvist til togbusser.

    Togdriften mellem de to byer blev indstillet, efter at en mand var blevet ramt og dræbt af toget ved stationen i Borup.

    Kort efter klokken 21.00 var politi og redningsmandskab færdige med deres arbejde, og togtrafikken kunne genoptages. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

    Politiet har midt på aftenen ikke identificeret den afdøde.

    /ritzau/