Fredag får 65.000 af de knap 90.000 ansøgere til videregående uddannelser at vide, at de bliver tilbudt en uddannelsesplads. Interessenter i erhvervslivet er blandt dem, der holder øje med udviklingen i ansøgninger og optag.
Især de såkaldte stem-uddannelser lægges der vægt på i erhvervslivet.
Stem er en forkortelse, der dækker over de engelske ord science, technology, engineering og mathematics. I år er en procent flere optaget på stem-studier i forhold til 2018.
Omvendt er interessen for at læse humaniora dalende. Der er således fem procent færre, som har søgt ind på en humanistisk uddannelse i år i forhold til sidste år.
Læs, hvad erhvervslivet mener om årets optag:
* Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri:
– Der er kun en lille stigning i optaget på stem-uddannelserne og samtidig et fald i optaget på ingeniøruddannelserne. Det er drønærgerligt, for vi står over for massive udfordringer blandt andet inden for klima og grøn vækst.
– Vi har brug for dygtige og innovative unge mennesker, der kan være med til at skabe de nødvendige løsninger. Det går alt for langsomt. Vi kører i første gear og triller afsted, men vi har behov for at få mere fart på, hvis Danmark fortsat skal bære den grønne førertrøje.
* Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv:
– Vi har stor brug for humanisterne i erhvervslivet. Kulturel forståelse er meget vigtig for vores virksomheder, når de skal sælge globalt.
– Men jeg tror, at humaniora skal genopfinde sig selv og gøre kandidaterne mere attraktive for erhvervslivet, så vi undgår overledighed. Humaniora kan for eksempel få en afgørende rolle i udviklingen af it og kunstig intelligens.
* Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA:
– Det er ærgerligt, at færre unge er kommet ind på ingeniøruddannelserne, for der bliver i den grad brug for dem. Beregninger fra den teknologiske alliance Engineer the Future slår fast, at der kommer til at mangle 10.000 stem-kandidater i 2025, og heraf vil der mangle 6500 civil- og diplomingeniører.
* Thomas Christensen, uddannelseschef hos Lederne:
– Der er brug for at synliggøre, hvad stem-kompetencerne kan bruges til. For eksempel undrer det mig, at uddannelsesinstitutioner og vejledere ikke i langt højere grad knytter uddannelserne til klimadebatten.
Hvorfor får de unge ikke information om, at man med en stem-uddannelse er rigtig godt rustet til at gøre en forskel for klimaet?
* Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne:
– Der er 65.714 unge, der drømmer om at få lov til at bidrage til fællesskabet, når de starter på deres uddannelse efter sommerferien. Det forpligter.
– Derfor håber jeg, at Ane Halsboe-Jørgensen (uddannelses- og forskningsminister, red.) og resten af den nye regering tager opgaven på sig og sætter handling bag løfterne om en ny uddannelsespolitisk retning. Det er der stærkt brug for.
Kilder: Pressemeddelelser fra organisationerne.
/ritzau/
