Der kører torsdag aften ingen tog mellem Ringsted og Roskilde efter en personpåkørsel ved Borup.
Det skriver DSB, der har indsat togbusser på strækningen, på sin hjemmeside.
Nogle tog kører dog fra Ringsted til København på den nye bane, der kører via Køge.
Midt- og Vestsjællands Politi skriver på Twitter, at togene er standset i begge retninger ved Borup Station, mens politi og redningsmandskab arbejder på stedet.
Det er uvist, hvornår togene får lov til at køre igen.
/ritzau/











