For tre år siden i Rio leverede de danske OL-atleter toppræstation efter toppræstation og skaffede den største danske medaljehøst ved et OL siden 1948 med i alt 15 af slagsen.
Om præcis et år – 24. juli 2020 – går det løs igen. Denne gang i Japans hovedstad, Tokyo.
En officiel dansk medaljemålsætning bliver først formuleret i månederne op til OL af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF), men allerede nu står det klart, at man næppe skal sætte næsen op efter et tilsvarende medaljeorgie.
Det vurderer Team Danmarks direktør, Lone Hansen.
– Det var en kæmpe overraskelse, at vi endte med 15 medaljer. Det var der ikke rigtig nogen, der havde set komme. 15 medaljer var et stykke over vores højeste forventninger, siger Lone Hansen.
Forud for OL for tre år siden lød den officielle danske målsætning på ti medaljer. Men den blev altså overgået med 50 procent.
– Når man kommer fra et OL i Rio med 15 medaljer, kan vi ikke tillade os at forvente, at medaljehøsten bliver på et lige så højt niveau i Tokyo. Men jeg kan love, at atleter og trænere vil gøre deres allerypperste.
– Det er svært at være rigtig pessimistisk, for der er så gode potentialer i dansk eliteidræt. Men man skal også være realistisk og sige, at der er en skærpet konkurrence, siger hun.
Søren Simonsen, chef de mission for Danmark under OL i Tokyo, stemmer i.
– I Rio var atleterne rigtig dygtige og rutinerede. Og så havde nogle af dem måske også marginalerne med sig. Det var fedt, og det resulterede i ekstraordinært mange medaljer, siger han.
I Tokyo må Danmark klare sig uden OL-medaljetagere som bryderen Mark O. Madsen, badmintondoublen Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl og den succesrige letvægtsfirer i roning.
Omvendt peger Lone Hansen på, at kvindelige danske udøvere er blevet en fast del af den internationale elite.
Mere konkret fremhæver hun sejleren Anne-Marie Rindom, roeren Emma Jørgensen, cykelrytteren Amalie Dideriksen og BMX-køreren Simone Tetsche Christensen som atleter, der har bidt sig fast i den absolutte verdenselite.
/ritzau/
