Omkring hver tredje dansker har ikke taget stilling til organdonation, men det kan løses ved at tvinge alle voksne til at forholde sig til spørgsmålet.
Sådan lyder det fra SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, der ikke har den konkrete model på plads, men ser et stort behov for flere donorer.
– Der er rigtig mange mennesker, som gerne vil være organdonorer, men bare ikke lige får det gjort.
– En model for fremtiden kunne være, at man på et tidspunkt i sit liv – for eksempel ved sin 18-års-fødselsdag – bliver tvunget til at tage stilling.
– Det er vigtigt, at man forholder til organdonation. Det betyder noget i situationen – ikke mindst for de pårørende, siger Kirsten Normann Andersen.
Ifølge Dansk Center for Organdonation er der stor mangel på donorer, der vil give deres nyre, hjerte, lunge eller lever.
Seneste tal viser, at 40 personer sidste år døde, mens de stod på en venteliste til et nyt organ, hvilket er det højeste antal i syv år.
I dag kan tilmelde sig som donor via Organdonorregistret, ved at udfylde et donorkort eller fortælle ønsket til familien.
Hos Enhedslisten (EL) er sundhedsordfører Peder Hvelplund modstander af tvang.
Han mener, at det er legitimt ikke at være klar eller have lyst til at tage stilling til organdonation. Vejen frem er oplysning og kampagner.
Alle partier i Folketinget på nær De Radikale var til gengæld i 2018 enige om at stemme mod et borgerforslag, der gik på, at alle over 18 år automatisk er tilmeldt Organdonorregistret og – modsat i dag – aktivt skal framelde sig.
– Det er en beslutning, man skal træffe frivilligt, hvor man får inddraget familie og venner, og derfor synes vi rent principielt, at det skal være noget, man skal tilmelde sig, siger Peder Hvelplund.
Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) er også imod tvang, men ser en idé i, at ens praktiserende læge minder om, hvis man ikke har taget stilling til spørgsmålet.
– Jeg er bange for, at flere melder fra, hvis man bliver tvunget til at svare. Og man skal også have lov til at udskyde beslutningen, siger Liselott Blixt.
Hun mener, at man kan sætte endnu større fokus på organdonation på de enkelte sygehuse, da det i sidste ende er de pårørende, som afgør, om det ender med donation.
– Vi kan se, at der på hospitaler, hvor man er særlig dygtig til at tage hånd om de pårørende, er flere donationer, siger hun.
Både DF og EL påpeger, at man endnu mangler at se effekten af, at kriterierne for organdonation bliver ændret næste år.
Tidligere har hjernedød været det eneste kriterie, men fra 2020 bliver det ændret til også at gælde patienter, der dør på hospitalet af store skader i hjernen, før de kan erklæres hjernedøde.
Ifølge Helle Haubro Andersen, der er centerleder på Dansk Center for Organdonation, kan oplysning løse en del af problemet.
– Der er for eksempel en udbredt misforståelse om, at man ikke kan donere, når man er kommet op i alderen.
– Sidste år var hver fjerde afdøde donor, som gav gode organer, over 70 år, og den ældste var 85 år, siger hun.
Ritzau forsøger at få en kommentar fra sundhedsministeren.
/ritzau/
