To af de helt store flyselskaber – tyske Lufthansa og britiske British Airways – har suspenderet deres flyvninger til Kairo. Begge angiver en angivelig trussel mod flyenes sikkerhed.
Det skriver erhvervsmediet Financial Times.
Ingen af selskaberne har oplyst, hvad der er i vejen med sikkerheden ved flyvninger til Kairo. Derfor står det heller ikke klart, om der er en konkret trussel mod selskabernes fly, eller om der er tale om en mere generel trussel.
En talsmand fra Lufthansa siger til Financial Times, at flyselskabet nu vurderer situationen løbende.
/ritzau/











