Mike Jensen og co. får hviderussisk CL-modstand

    Mike Jensen kunne tage en slapper på bænken, da Rosenborg onsdag spillede sig videre i jagten på gruppespillet i Champions League.

    Det lykkedes med en sikker 4-0-sejr hjemme over nordirske Lindfield, som Rosenborg i den første kvalifikationsrundes første opgør havde besejret 2-0.

    Mike Jensen sad på bænken i hele opgøret, og der var ikke grund til at bringe klubbens anfører i spil.

    I anden kvalifikationsrunde skal nordmændene møde hviderussiske Bate Borisov, som samlet besejrede polske Piast Gliwice, der har danske Mikkel Kirkeskov på holdet.

    Det første opgør var endt 1-1, men på udebane i Hviderusland tabte polakkerne 1-2.

    Piast Gliwice kom ellers foran 1-0 i returopgøret, men et par minutter før slutfløjt fik hjemmeholdet frispark, og bolden blev smidt ind i feltet, hvor Zakhar Volkov headede den i mål til 2-1.

    Vejen til Champions Leagues gruppespil består af i alt tre kvalifikationsrunder afsluttende med en playoffrunde.

    /ritzau/