Tyskeren Ursula von der Leyen overtager 1. november den magtfulde post som formand for EU-Kommissionen.
Det står klart, efter at et flertal i EU-Parlamentet tirsdag aften har godkendt hendes nominering.
Bliv klogere på hende her:
* Navn: Ursula Gertrud von der Leyen.
* Født: 8. oktober 1958 (60 år) i Bruxelles.
* Faderen Ernst Albrecht var embedsmand i EU-Kommissionen og senere ministerpræsident i den tyske delstat Niedersachsen.
* Ursula von der Leyen er uddannet læge og har i længere perioder af sit liv boet i Belgien, Storbritannien og USA.
* Hendes politiske karriere startede relativt sent. Hun blev første gang valgt til Niedersachsens parlament i 2003.
* To år senere gjorde forbundskansler Angela Merkel hende til familieminister.
* I 2009 overtog hun posten som arbejds- og socialminister.
* I 2013 blev hun for første gang udpeget som forsvarsminister og blev genudnævnt til posten i 2018. Forlader officielt posten onsdag.
* Hun er gift med medicinprofessor Heyko von der Leyen. Parret har syv børn.
Kilder: Politico, NTB.
/ritzau/











