Avis: Britisk politi er på sporet af mistænkt i sag om læk

    Britisk politi har ifølge The Sunday Times identificeret en mistænkt person i sag om lækage af fortrolige notater fra Storbritanniens ambassadør i USA.

    Det oplyser anonyme regeringskilder til avisen, der ikke sætter navn på den person, som menes at være ansvarlig for lækket.

    – De mener at vide, hvem stod bag lækket. Nu er det et spørgsmål om at opbygge en sag, der kan holde i retten, siger en af avisens kilder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Lækket af de fortrolige indberetninger fra ambassadør Kim Darroch til den britiske regering har resulteret i, at ambassadøren er trådt tilbage.

    I indberetningerne til London beskrev ambassadøren blandt andet USA’s præsident, Donald Trump, som “inkompetent” og “uduelig”.

    /ritzau/