Fem turister har onsdag mistet livet i en voldsom haglstorm i det nordlige Grækenland.
Det oplyser politiet i byen Thessalonika, skriver nyhedsbureauet AFP kort efter midnat.
Nyhedsbureauet Reuters rapporterer, at en person er dræbt og fire andre frygtes omkommet som følge af voldsomt uvejr med vindstød af orkanstyrke, regn og haglstorme i den nordlige del af Grækenland.
Den dræbte person er en udenlandsk mand, skriver Reuters uden at oplyse hans nationalitet eller alder.
/ritzau/









