Brand i Greve udvikler sort røg: Vinduer skal lukkes

    En brand på Kildebrøndevej i Greve udvikler kraftig røg.

    Røgen driver ind over Greve, og borgere opfordres til at holde sig ude af røgfanen og i øvrigt lukke vinduer og døre.

    Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

    Politiet kan klokken 14.30 søndag eftermiddag endnu ikke oplyse, hvad årsagen til branden er, eller om nogen er kommet til skade.

    På billeder fra branden ses en bygning, der er indhyllet i flammer, mens himlen er dækket af sort røg. Flere brandbiler og mindst én ambulance er på stedet.

    /ritzau/