Cyklist er kørt til Rigshospitalet efter højresvingsulykke


    En cyklist er tirsdag blevet kørt til Rigshospitalet efter at være blevet påkørt af en lastbil i en højresvingsulykke i København.

    Det oplyser Københavns Politi.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Politiet fik anmeldelsen klokken 11.57, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Kristian Aaskov. Ulykken skete ved Kongens Nytorv 24.

    Vagtchefen kender endnu ikke tilstanden på cyklisten, eller hvorvidt det er en kvinde eller mand. Politiet er stadig tilstede ved ulykkesstedet.

    – Vi er først lige i gang med at finde ud af, hvad der er op og ned og håndtere den tilskadekomne, siger Kristian Aaskov.

    /ritzau/