Det blev en kort fornøjelse, da Caroline Wozniacki mandag kom videre fra første runde ved Wimbledon.
Danskerens modstander, spanske Sara Sorribes Tormo, der ligger nummer 70 på verdensranglisten, måtte trække sig, da Wozniacki førte 5-4 i første sæt.
Danskeren fik ellers en rædselsfuld start på kampen og kom bagud 0-4.
Efter fem vundne partier i træk til Wozniacki måtte Sara Sorribes Tormo lade sig behandle for en skade.
Hun blev ikke frisk nok til at fuldføre kampens tiende parti.
/ritzau/











