En mand er blevet overfaldet med kniv i Gladsaxe ved København søndag, oplyser politiet.
I forbindelse med efterforskningen er der afspærringer ved Nordfrontvej. Det skyldes, at man leder efter spor efter forbrydelsen i området, lyder det fra Københavns Vestegns Politi ved 13-tiden.
Manden blev overfaldet i det fri, og politiet fik melding om sagen cirka kvarter over 10.
Hans skader er alvorlige, oplyser politiets vagtchef. Han ønsker ved 13-30-tiden ikke at frigive yderligere informationer.
/ritzau/











