Cyklist påkørt og dræbt af uopmærksom bilist

    En 64-årig cyklist mistede fredag eftermiddag livet, da han blev påkørt af en bil ved Ørnhøj syd for Holstebro.

    Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

    Ulykken skete på Skjernvej ved 15-tiden.

    – Bilisten skal slukke sin gps og roder ved midterkonsollen i bilen. Han bemærker ikke, at han kommer længere og længere ud til højre, og pludselig er cyklisten der, fortæller Jens Claumarch, der vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

    En lægehelikopter bliver tilkaldt, og lægen erklærer den 64-årige død på stedet.

    Hans pårørende er underrettet.

    /ritzau/