Den nye social- og indenrigsminister i den socialdemokratiske regering har ministererfaring – dog fra et andet parti.
Astrid Krag, som får ministerposten, har nemlig tidligere været minister fra SF. Hun forlod dog regeringen i 2014 sammen med de andre SF-ministre, og hun meldte sig ind i Socialdemokratiet.
Navn: Astrid Krag.
Alder: 36 år, 17. november 1982.
Fødeby: Vejle.
Uddannelse:
* Bachelorstuderende i statskundskab på Københavns Universitet i 2007.
Politisk karriere:
* Midlertidigt folketingsmedlem for SF 24. til 30. oktober 2006, hvor hun var stedfortræder for SF’s daværende formand, Villy Søvndal.
* Folketingsmedlem for SF i Sjællands Storkreds fra 13. november 2007 til 3. februar 2014. Har været SF’s ordfører for integration, asyl og indfødsret og ordfører for ældreområdet.
* Minister for sundhed og forebyggelse fra 2011 til 2014.
* Meldte sig ud af SF og blev folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Sjællands Storkreds fra 4. februar 2014.
* Ældreordfører og indfødsretsordfører fra 2015. Tidligere skatteordfører, udlændingeordfører, integrationsordfører og velfærdsordfører.
Erhverv:
* Pædagogmedhjælper på Frederiksberg Hospitalsvuggestue fra 2001 til 2002.
* Studentermedhjælper på Social- og Sundhedsskolen i København fra 2003 til 2005.
* Ansat i hjemmeplejen på Sundparken på Amager i 2007.
Civilstand: Gift med rapperen “AndyOp”, Andreas Seebach, som hun har tre børn med.
Bopæl: Amager.
Kilder: Socialdemokratiet og Folketinget.
/ritzau/











