BLÅ BOG: Simon Kollerup bliver regeringens yngste medlem

    Den nye regering, som Mette Frederiksen (S) har sammensat af S-medlemmer, har en gennemsnitsalder på knap 42 år.

    Den yngste på holdet er nordjyden Simon Kollerup.

    Navn: Simon Kollerup.

    Alder: 33 år, født 20. maj 1986.

    Søn af: 3F-regionskonsulent Karsten Kollerup og social- og sundhedshjælper Ulla Mortensen.

    Uddannelse:

    * Kandidat i Statskundskab fra Københavns Universitet i 2011.

    * Værnepligtig i flyvevåbnet i 2006.

    Politisk karriere:

    * Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds fra 15. september 2011.

    * Landbrugsordfører, fødevareordfører, dyrevelfærdsordfører og fiskeriordfører fra 2015. Tidligere miljøordfører og kommunalordfører.

    Erhverv:

    * Konsulent i overborgmester Frank Jensens sekretariat fra 2010 til 2011.

    * Pressechef i Socialdemokratiet i København i 2009.

    * Studentermedhjælper i Udenrigsministeriet fra 2008 til 2010.

    * Omviser i De Kongelige Repræsentationslokaler fra 2007 til 2008.

    * Bopæl: Thy.

    * Civilstand: Har en kæreste og er far til to.

    Kilder: Socialdemokratiet og Folketinget.

    /ritzau/