BLÅ BOG: Nick Hækkerup

    Det socialdemokratiske folketingsmedlem Nick Hækkerup kan fra torsdag føje endnu en ministertitel til sit cv.

    I den kommende regering overtager han posten som justitsminister efter De Konservatives Søren Pape Poulsen.

    Navn: Nick Hækkerup.

    Alder: 51 år.

    Uddannelse: Cand.jur. fra Københavns Universitet i 1994.

    Karriere:

    * Begyndte sin politiske karriere som byrådsmedlem i Hillerød, hvor han senere blev borgmester.

    * Under Helle Thorning-Schmidts (S) regeringstid havde han flere ministerposter og var blandt andet forsvarsminister.

    * I den valgperiode, der netop er afsluttet, har han blandt andet været udenrigsordfører i Socialdemokratiet.

    Civilstand: Gift med landskabsarkitekt Petra Freisleben Hækkerup og har fire børn, Fie, Mille, Emil og Malthe.

    Kilder: Altinget, Folketinget.

    /ritzau/