Fremmedkrigeres familier, der bliver tilbageholdt i Syrien og Irak, bør blive sendt hjem, hvis de ikke bliver retsforfulgt.
Sådan lyder det i en udtalelse fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, skriver nyhedsbureauet Reuters.
– Lande må tage ansvar for deres statsborgere, siger hun mandag.
Ifølge FN er 55.000 krigere fra Islamisk Stat inklusive fremmedkrigere og deres familier tilbageholdt i Syrien og Irak.
Søndag blev en såret dansk dreng overdraget til de danske myndigheder og bragt ud af Syrien. Den 13-årige dreng har hidtil befundet sig i den syriske flygtningelejr al-Hol.
Drengens forældre er begge danske statsborgere. Ifølge DR’s oplysninger er drengens far død i Syrien. Det er første gang, at en dansk statsborger officielt evakueret fra flygtningelejre i det nordlige Syrien.
/ritzau/











