Mette Frederiksen: Langt men godt forhandlingsmøde

    Søndag bød på et syv timer langt forhandlingsmøde mellem Socialdemokratiet og SF, Radikale Venstre og Enhedslisten.

    Som de seneste 18 dage blev der forhandlet om en nedfældet plan for en potentiel Socialdemokratisk regering med Mette Frederiksen som statsminister.

    – Det har været et godt men langt møde. Jeg synes ikke nogen partier sidder urokkeligt på deres standpunkter. Men partierne kæmper selvfølgeligt for deres standpunkter.

    – Det sker på en ordenlig og respektfuld måde. Det er en lang proces. Og det gør ikke noget, hvis resultatet står mål med indsatsen, siger Mette Frederiksen efter søndagens regeringsforhandlinger.

    /ritzau/