EU-landenes stats- og regeringschefer er på deres topmøde torsdag aften i Bruxelles blevet enige om at forlænge en del af EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland.
Sanktionerne er straf for Ruslands rolle i konflikten i det østlige Ukraine.
EU-præsident Donald Tusks talsmand, Preben Aamann, skriver på Twitter, at der er fuld enighed om at forlænge de sanktioner, der knytter sig til Ruslands manglende opfyldelse af Minsk-aftalerne. Det er de aftaler, der sigter mod at stoppe krigen.
Sanktionerne bliver forlænget med seks måneder.
Siden 2014 er flere end 13.000 blevet dræbt under konflikten i det østlige Ukraine.
I 2014 besluttede EU at indføre økonomiske sanktioner mod en række sektorer i Rusland. Sanktionerne er kommet i flere runder, og alle bliver løbende fornyet, efterhånden som de nærmer sig udløbsdatoen.
Minsk-aftalerne blev i deres nuværende form underskrevet af lederne fra Frankrig, Tyskland, Rusland og Ukraine i 2015. De indeholder 13 konkrete punkter, som skal opfyldes. Det gælder blandt andet, at alt udenlandsk militært udstyr skal ud af Ukraine. Alle “illegale grupper” skal også afvæbnes.
Rusland har ifølge EU-topmødet ikke overholdt aftalerne. Sanktionerne er nu i flere år rutinemæssigt blevet forlænget hvert halve år.
Sanktionerne rammer den russiske banksektor, oliesektor og militærindustri.
Import og eksport af militært udstyr mellem Rusland og EU er forbudt. Visse russiske bankers adgang til EU’s kapitalmarkeder er begrænset. Det samme er Ruslands adgang til bestemte teknologier og tjenester til olieproduktion og -udvinding.
Det er niende gang, at sanktionerne er blevet forlænget. Denne gang løber de til december 2019.
Stats- og regeringscheferne blev desuden enige om at øge presset på Rusland. I topmødets konklusioner udtaler de “den yderste bekymring” over et dekret udstedt af Ruslands præsident, Vladimir Putin, i april.
Dekretet udvider listen af ukrainere, der kan få genvej til et russisk pas. Ifølge den britiske avis The Guardian kan det komme til at gælde flere millioner borgere. EU mener, at dekretet også strider imod Minsk-aftalerne.
De nye tiltaler i den internationale efterforskning af nedskydningen af passagerflyet MH17 i 2014, bliver desuden bakket op på EU-topmødet.
Internationale efterforskere har onsdag tiltalt tre russere og en ukrainer for nedskydningen. Samtlige 298 passagerer døde. EU-lederne “opfordrer Rusland til at samarbejde fuldt og helt” med efterforskningen.
Rusland har afvist anklagerne. Landet har ikke tradition for at udlevere sine statsborgere til retsforfølgelse i udlandet.
/ritzau/
