Trump vil mødes med Putin til topmøde i Japan

    USA’s præsident, Donald Trump, vil holde et møde med Ruslands præsident, Vladimir Putin, ved næste uges G20-topmøde i Japan.

    Det siger Trump i et interview med Fox News, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Trump bekræftede tidligere på ugen, at han også vil mødes med Kinas præsident, Xi Jinping, ved topmødet.

    – Jeg ønsker at komme overens med Rusland, og det tror jeg, at vi vil. Jeg ønsker, at komme overens med Kina, og det tror jeg, at vi vil, siger Trump til Fox News.

    – Jeg møder faktisk dem begge næste uge i Japan til G20.

    /ritzau/