Redningsaktion i gang: Båd med fire personer er kæntret

    En båd med fire personer er kæntret ud for Avedøre Holme i Køge Bugt, hvor en redningsaktion er i gang.

    Det skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.

    Hovedstadens Beredskab, Forsvarets redningstjeneste, vanddykkere og overfladereddere deltager i redningsaktionen.

    Til TV2 oplyser vagthavende ved Hovedstadens Beredskab, at en person selv kom op og slog alarm. Derudover har de fået yderligere en person op ad vandet.

    To personer formodes sent onsdag aften fortsat at være i vandet.

    /ritzau/