Storebæltsbroen er spærret i østgående retning efter et færdselsuheld.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.
Det er anden gang, at broen er spærret i en af kørselsretningerne fredag.
Politiet oplyser videre, at uheldet også giver trafikale problemer i vestgående retning. Der er endnu ingen oplysninger om eventuelle tilskadekomne.
Et uheld tidligere på dagen indstillede trafikken på broen i vestgående retning, hvilket førte til store forsinkelser.
/ritzau/











