Når folketingsvalget er overstået, og mandaterne er fordelt på partierne, skal der sættes navne på de nye folketingsmedlemmer. Det sker torsdag, når de personlige stemmer tælles.
Der skal vælges 175 folketingsmedlemmer blandt 900 kandidater, og dertil kommer yderligere fire mandater i Grønland og på Færøerne.
Her kan du læse om, hvordan man kan opstille kandidater, og hvad de 13 partier har valgt at gøre:
* Et parti kan opstille sine kandidater sideordnet eller kredsvis. Sidstnævnte kan kombineres med partiliste, som Enhedslisten benytter sig af.
* Ved sideordnet opstilling opstiller partiet flere kandidater i hver opstillingskreds (dog ikke nødvendigvis i alle). Det er som hovedregel de personlige stemmetal, der afgør, hvem der bliver valgt.
* Ved kredsvis opstilling opstiller partiet én kandidat i hver opstillingskreds. Og samtlige partistemmer i en opstillingskreds tilfalder partiets kandidat i kredsen. En kandidat kan være opstillet i én, flere eller alle opstillingskredse i storkredsen. Her spiller de personlige stemmer som hovedregel ingen rolle.
Teoretisk vil en kandidat kunne “sprænge” partilisten, hvis vedkommende får tilstrækkeligt med personlige stemmer, men det er meget vanskeligt.
Når der er sideordnet opstilling, er de personlige stemmer altså næsten helt afgørende. Valgmatematik kan dog betyde, at en kandidat får tildelt flere partistemmer og derfor bliver valgt på bekostning af en partifælle, der har fået flere personlige stemmer.
Den situation er det nu muligt at undgå for første gang ved et folketingsvalg, hvis man opstiller sideordnet.
* Valgloven blev ændret i 2017, så partierne kan beslutte, at partistemmer ikke længere skal indgå i regnestykket. Det er altså kun de “rene” personlige stemmetal, der afgør, hvem der vælges. Det kaldes “valg alene på personlige stemmer”.
* En anden ændring er, at partierne ved sideordnet opstilling nu kan prioritere rækkefølgen af kandidaterne. De behøver ikke længere stå i alfabetisk rækkefølge.
Det er stadig de personlige stemmer, der er afgørende, men ved at prioritere rækkefølgen af kandidater på stemmesedlen kan partiet fortælle vælgerne, hvem det helst ser valgt. Det kaldes “prioriteret sideordnet opstilling”.
Rækkefølgen af kandidater må gerne være forskellig i de enkelte opstillingskredse i storkredsen. Der er 92 opstillingskredse fordelt på 10 storkredse.
Her oplistes i korte træk, hvilken opstillingsform de enkelte partier har valgt:
* SOCIALDEMOKRATIET og VENSTRE: Fortsætter med den traditionelle sideordnede opstilling i alfabetisk rækkefølge.
* RADIKALE: Kalder sin opstillingsform for “sideordnet nomineret”. I hver opstillingskreds er der nomineret en kandidat, som vil stå øverst på stemmesedlen. I de enkelte kredse er der forskellige modeller for, hvordan rækkefølgen ser ud efter den nominerede kandidat. Men partiet har i hele landet valgt den nye variant, der hedder “valg alene på personlige stemmer”. Partistemmer fordeles dermed ikke mellem kandidaterne.
* KONSERVATIVE: Anvender ikke prioriteret sideordnet opstilling bortset fra Fyns Storkreds. Partiet har dog ændret sine vedtægter, så man efter det kommende valg vil benytte de nye muligheder i valgloven.
* NYE BORGERLIGE: Tager begge de nye muligheder i brug, det vil sige prioriteret sideordnet opstilling og valg alene på personlige stemmer.
* KLAUS RISKÆR PEDERSEN: Har prioriteret sideordnet opstilling, dog opstilles på partiliste i Københavns Storkreds med Klaus Riskær Pedersen som spidskandidat.
* SF: Benytter sig af prioriteret sideordnet opstilling i storkredsene Fyn, København, Københavns Omegn, Sjælland, Østjylland og Vestjylland. Det betyder, at stemmesedlen er ens i hele den pågældende storkreds. I Nordsjælland, Sydjylland, Nordjylland og på Bornholm er der sideordnet opstilling med nominering. Det betyder, at der i den enkelte kreds er udpeget en kandidat, som vil stå øverst på stemmesedlen. Til gengæld gør partiet i alle storkredse brug af valg alene på personlige stemmer.
* LIBERAL ALLIANCE: Anvender både prioriteret sideordnet opstilling og valg alene på personlige stemmer.
* KRISTENDEMOKRATERNE: Anvender både prioriteret sideordnet opstilling og valg alene på personlige stemmer.
* DANSK FOLKEPARTI: Benytter også prioriteret sideordnet opstilling og valg alene på personlige stemmer.
* STRAM KURS: Opstiller på partiliste i Sjællands Storkreds, Østjyllands Storkreds og Vestjyllands Storkreds. Ellers prioriteret sideordnet opstilling.
* ENHEDSLISTEN: Stiller som hidtil op kredsvis med partiliste.
* ALTERNATIVET: Har ligeledes prioriteret sideordnet opstilling alle steder, men kun valg alene på personlige stemmer i halvdelen af storkredsene. Det er Københavns Omegns Storkreds, Vestjyllands Storkreds, Østjyllands Storkreds, Nordjyllands Storkreds og Sjællands Storkreds.
Kilder: Partierne, Altinget, Ritzau.
/ritzau/
