Brite booker semifinale og forlænger fransk eventyr

    Johanna Konto havde før årets udgave af French Open aldrig vundet en kamp i den franske grand slam-turnering.

    Det har briten ændret på i år, og tirsdag spillede hun sig i sin tredje grand slam-semifinale i karrieren, da syvendeseedede Sloane Stephens i kvartfinalen blev besejret i to sæt med cifrene 6-1, 6-4.

    Konta, der er seedet som nummer 26 i turneringen, skal i semifinalen møde enten Marketa Vondrousova eller Petra Martic, der spiller mod hinanden senere tirsdag.

    28-årige Konta kom flyvende ud til tirsdagens kvartfinale. Sloane Stephens’ ene parti kom i sættets andet – herefter tog briten over, og hun ryddede bordet ved blandt andet at bryde amerikanerens udlæg to gange.

    Andet sæt blev indledt ved, at Stephens for tredje gang i træk tabte i sin egen serv. Herfra blev samtlige partier vundet af den servende spiller, og så kunne Johanna Konta til sidst tage semifinalebilletten i overbevisende stil.

    /ritzau/