Dansk skuespiller modtager Reumert-pris for tredje gang

    Skuespiller Søren Sætter-Larsen modtager for tredje gang en Reumert-pris for “årets mandlige hovedrolle”.

    Det er netop offentliggjort ved Årets Reumert-uddeling 2019, der er blevet afholdt på Nørrebro Teater i København.

    Den 63-årige Søren Sætter-Larsen modtog prisen for hans præstation i Det Kongelige Teaters forestilling “Amadeus”. Han har tidligere modtaget Reumert-statuetter i kategorien i både 2010 og 2014.

    Juryen fremhævede i år hans “psykologiske træfsikkerhed og suveræne musikalitet”.

    Søren Sætter-Larsen er desuden kendt for sine roller i danske tv-serier såsom “Badehotellet” og “Forbrydelsen”.

    “Årets kvindelige hovedrolle” gik til den finsk-svenske skuespillerinde Stina Ekblad for hendes præstation i “Dantes guddommelige komedie” på Østerbro Teater.

    Stina Ekblad har blandt andet medvirket i tv-serierne medvirket i “Krøniken” og “Borgen”.

    Juryen beskrev hende blandt andet som værende “Rank som en dronning og let som en fjer” i rollen som Dante.

    Statutterne blev fordelt jævnt rundt i landet, men alligevel var Det Kongelige Teater, der havde mest grund til at juble.

    Ud over prisen til Søren Sætter-Lassen for “Årets mandlige hovedrolle” gik hele fire andre priser nemlig til teatrets produktioner.

    Der blev uddelt priser i 18 forskellige kategorier samt otte priser til fremtidens talenter.

    Årets Reumert blev indstiftet i 1998 og uddelt fra 1998-2018 af Bikubenfonden. I år er den realiseret af frivillige kræfter.

    Dermed er det 21. gang, at Årets Reumert er blevet uddelt. Skuespiller Ditte Hansen var aftenens vært.

    Sidste år modtog skuespillerne Ina-Miriam Rosenbaum og Elliott Crosset Hove for stærkeste hovedrollepræstationer.

    /ritzau/