Brand i grammel etageejendom i indre København er slukket

    En ildebrand i en gammel etageejendom i det indre København er blevet slukket natten til søndag.

    Det fortæller vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab Mads Graversen.

    Politi og beredskab rykkede ud til adressen Gammel Strand 44, der ligger i nærheden af Christiansborg, omkring klokken 01.30 natten til søndag.

    Brandmyndighederne frygtede i første omgang, at branden kunne sprede sig til de øvre etager i den gamle bygning, der ligger i den tætte karré nær Slotsholmen.

    Men omkring klokken tre natten til søndag kan Hovedstadens Beredskab afblæse alarmen. Branden blev begrænset til et køkken og en etageadskillelse.

    – Vi er ved at takke af derindefra, og vi regner med at kunne forlade området inden for kort tid, siger Mads Graversen.

    Det tilføjes, at der nu foretages efterslukning og eftersyn i ejendommen, hvor der fortsat er røg på flere etager.

    /ritzau/