Paludan frihedsberøvet for at trodse påbud i Vollsmose

    Partileder for Stram Kurs Rasmus Paludan er lørdag blevet frihedsberøvet, efter at han forsøgte at komme ind på Bøgetorvet i Vollsmose.

    Det oplyser Helle Kyndesen, politidirektør hos Østjyllands Politi, til TV2 Fyn og Ekstra Bladet.

    Rasmus Paludan er ikke længere i politiets varetægt.

    – Ud fra en samlet vurdering valgte vi kortvarigt at frihedsberøve ham, siger Helle Kyndesen til TV2 Fyn.

    Partilederen har i tre dage forsøgt at komme ind på Bøgetorvet i Vollsmose uden held, fordi politiet har forhindret ham i det af sikkerhedsmæssige årsager.

    – Vi har givet Rasmus Paludan påbud om, at han ikke gennemføre valgarrangementer i Vollsmose. Han har valgt ikke at følge det påbud, siger Helle Kyndesen til TV2 Fyn.

    Rasmus Paludan har livestreamet sin egen frihedsberøvelse på Facebook, hvor han modsiger politiets vurdering af situationen.

    /ritzau/