Peter Schmeichel stoppede på toppen i Manchester United, da han i 1999 vandt “the treble” og skiftede til Sporting Lissabon.
Men i bagklogskabens lys burde en på det tidspunkt fysisk mættet dansker have fundet en løsning, så han kunne være blevet i den engelske storklub.
Det fortæller Peter Schmeichel i bogen “Min største kamp”, hvor danske fodboldprofiler fortæller, hvordan deres største kamp så ud fra banen. Kapitlet med Peter Schmeichel tager afsæt i hans sidste United-kamp: Champions League-finalen mod Bayern München.
– Kunne jeg være blevet? Det er ikke sikkert, men jeg tror det. Jeg skulle nok have trukket vejret og talt med Alex Ferguson om, hvad vi kunne gøre.
– Jeg insisterede på at spille hver gang. Det kunne jeg ikke længere holde til i United, men jeg vil tro, at vi kunne have snakket os til rette, så jeg kunne være fortsat og have fået aflastning undervejs i sæsonen.
– Vi kunne have fundet en rolle, hvor jeg stadig var en vigtig del af holdet, men ikke skulle bære ansvaret alene i målet. I stedet kom jeg frem til den konklusion, at jeg ikke kunne stoppe på et bedre tidspunkt end efter “the treble”.
– Om jeg fortryder? Det er et stort ord, men set i bakspejlet ville det nok have været bedre at blive, siger Peter Schmeichel.
Hans sidste fire sæsoner i karrieren var mindre vellykkede. Efter to år i Portugal skiftede han til Aston Villa, og efter en sæson skiftede han – med tilladelse fra Alex Ferguson – til Manchester City.
– Det var i mærkeligt at spille for en anden klub end United, og de sidste sæsoner af min karriere blev af den grund noget mudrede.
– Omvendt nåede jeg for eksempel at opleve fodbold på portugisisk, som var en kæmpe kontrast til at spille for en af verdens største klubber, siger Peter Schmeichel i “Min største kamp”.
Bogen udkommer 3. juni.
/ritzau/
