Christian Nørgaard skifter fra Fiorentina til Brentford

    Den danske midtbanespiller Christian Nørgaard forlader Fiorentina og skifter til Brentford i den næstbedste engelske fodboldrække.

    Nørgaard har fået en fireårig kontrakt med option på et år mere, oplyser Brentford tirsdag på sin hjemmeside.

    I øjeblikket træner Nørgaard med det danske fodboldlandshold i Brøndby. Han er dog ikke udtaget til de kommende EM-kvalifikationskampe, men træner indtil videre blot med.

    Christian Nørgaard spillede kun seks kampe for Fiorentina i den forgangne sæson, hvor den italienske klub skuffende blev nummer 16 i Serie A.

    /ritzau/