42 indsatte er fundet døde i fire brasilianske fængsler

    42 indsatte er mandag fundet døde i brasilianske fængsler.

    Det sker, dagen efter at 15 indsatte blev dræbt under et sammenstød mellem bander i et fængsel i Brasilien.

    Det oplyser de regionale fængselsmyndigheder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    De 42 personer skal ifølge den lokale tv-station TV Globo være fundet kvalt til døde i fire forskellige fængsler i delstaten Amazonas.

    Søndag udbrød der uroligheder under besøgstiden i et fjerde fængsel knap 30 kilometer fra Manuas, der er delstatshovedstaden i Amazonas. Her blev 15 personer dræbt.

    I januar 2017 dannede det samme fængsel ramme om et oprør, der varede næsten 20 timer og efterlod 56 mennesker døde.

    /ritzau/