Kraftig røg: Brand i p-hus i Aarhus centrum – flere butikker evakueret


    Der er opstået brand i en bil i Sallings P-hus i centrum af Aarhus, hvilket har medført en større røgudvikling.

    Det oplyser politiet tirsdag morgen.

    Butikkerne i Ferdinand Sallings Stræde er blevet evakueret, og der er spærret for al ind- og udkørsel til/fra Sallings P-hus, både fra Østergade og fra Fiskergade.

    Klokken 09:15 meddelte politiet at branden er slukket.

    Der er dog stadig en del røg, der kan være sundhedsskadeligt ved indånding.

    Østjyllands Politi opfordrer borgere i området Frederiksgade – Fiskergade – Fredensgade – Østergade om at søge indenfor og lukke døre og vinduer og slukke ventilationsanlæg.