Sygdom indstiller togdrift på Svendborgbanen

    En række lokomotivførere ligger søndag formiddag syge, og det har ført til, at togdriften på Svendborgbanen midlertidigt er indstillet.

    Det oplyser DSB’s presseafdeling.

    Togene kan ikke køre uden førere, og derfor er der indsat togbusser mellem Odense og Svendborg. De står for at køre passagerer på strækningen indtil ved 14-tiden, hvor togdriften ventes genoptaget.

    /ritzau/