Mindst otte personer er sårede efter eksplosion i Lyon

    En eksplosion i den centrale del af byen Lyon, Frankrig, sårer mindst otte personer. Det skriver flere nyhedsbureauer.

    Ifølge den franske avis Le Figaro skete eksplosionen nær et bageri. Det er mistanke om, at eksplosionen er fra en pakkebombe, melder nyhedsbureauet AFP.

    Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, beskriver eksplosionen som “et angreb” uden dødsfald.

    Årsagen til eksplosionen er ifølge en kilde tæt på det franske indenrigsministerium endnu ukendt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Eksplosionen skete ved 17.30-tiden fredag i Rue Victor Hugo, skriver leprogres.fr. Ifølge netavisen er otte personer kommet til skade, heriblandt en pige på otte år. De sårede skal kun have fået lettere skader.

    /ritzau/