Amerikansk talibankriger er sat på fri fod

    En amerikansk talibankriger John Walker Lindh, som i 2001 blev taget til fange i Afghanistan af amerikanske styrker og idømt 20 års fængsel, er blevet sat på fri fod.

    Tilfangetagelsen af Lindh skete i samme år som USA hjalp en alliance af krigsherrer til magten i stedet for Taliban. Nyheden gik verden rundt, da det også blev kendt, at han havde deltaget i et fangeoprør, som førte til det første amerikanske dødsfald i krigen.

    Han var kun 20 år gammel, da han blev taget til fange i den nordlige del af Afghanistan. Han er i dag 38 år.

    Den amerikanske talibansoldat erklærede sig ikkeskyldig i samtlige ti anklagepunkter mod ham under retssagen – blandt andet anklager om deltagelse i Osama bin Ladens sammensværgelse, støtte til hans al-Qaeda netværk og samarbejde med det tidligere talibanregime i Afghanistan.

    Den amerikanske udenrigsminister, Mika Pompeo, kalder løsladelsen af Lindh for “uforklarlig”.

    – Der er noget foruroligende ved den, siger han.

    /ritzau/Reuters