USA mistænker syriske regeringsstyrker for søndag at have udført et angreb med kemiske våben mod oprørere i byen Idlib.
Det fremgår af en udtalelse fra USA’s udenrigsministerium tirsdag.
I meddelelsen bliver Syriens præsident, Bashar al-Assad, advaret om konsekvenserne i tilfælde af kemisk krigsførelse.
– Vi indsamler fortsat informationer om den her hændelse, men vi gentager vores advarsel om, at såfremt Assad-regimet anvender kemiske våben, vil der komme en hurtig og passende reaktion fra USA og vores allierede, hedder det i meddelelsen.
/ritzau/Reuters











