Lederen for det australske arbejderparti, Bill Shorten, erkender, at han og hans parti har tabt lørdagens parlamentsvalg.
Han oplyser, at han har ringet til den konservative premierminister, Scott Morrison, og ønsket ham tillykke med resultatet, skriver Reuters.
– Jeg ønsker ikke at holde liv i et falsk håb, men mens der stadig mangler at blive talt millioner af stemmer op, og vigtige mandater skal gøres op, så er det indlysende, at Labour ikke vil være i stand til at danne den næste regering, siger Shorten til skuffede vælgere.
De fleste meningsmålinger havde på forhånd spået en valgsejr til Labour.
/ritzau/Reuters











